Efter mere end 70 koncerter og over 102.000 deltagere i løbet af Mad Cool-festivalens tre dage, er det blevet klart, at Madrid havde brug for en stor makrofestival i stil med Primavera Sound eller Sónar.
Et andet vigtigt aspekt, der er blevet klart, er, at denne type festival kræver større involvering fra byens administrationer og den private sektor for at sikre, at organiseringen er så passende som muligt til en makrobegivenhed af denne størrelsesorden.
Det skal siges, at selvom der var nogle betydelige mangler, var der også evnen til at reagere og rette op på tingene. Og det er vigtigt. Åbningsdagen torsdag var præget af betydelige problemer, men lørdagens oplevelse var helt anderledes med optrædener af The Who, Neil Young, The Prodigy og andre højt ansete grupper.
Begivenheden fandt sted på et område på cirka 176.000 kvadratmeter på Caja Mágica-arenaen, multifunktionsstadionet i San Fermín-kvarteret, ved bredden af Manzanares-floden.
Hvad skete der på den første dag? Totalt kaos . Frygtelig skiltning, utilstrækkelige bartendere, betalingsarmbånd der ikke virkede, manglende sikkerhed, lidt information, køer til stort set alt, Design Market-området tomt ... og meget mere.
Konsekvenserne af denne dårlige organisering var endeløse køer og en del spændinger. Den følgende dag, fredag, syntes tingene dog gradvist at falde til ro. De 3.206 registrerede armbåndsudleveringer torsdag faldt til 168 fredag og derefter til 342 lørdag. Tjenere og sikkerhedspersonale blev omplaceret i henhold til koncerterne og mængden af mennesker på hver scene; skiltning blev sat op, og alt andet blev forbedret så meget som muligt.
En anden udgave er allerede på vej.